Bedre synlighed med søgeordsanalyse:

Læs, hvordan du bruger den til at få relevant og vigtig trafik til din forretning

 

bedre synlighed med søgeordsanalyse

 

Hvorfor skal du have en søgeordsanalyse? Det vil jeg gerne give dig svaret på. Fordi det betyder noget, at du ved, hvorfor du gør, som du gør.

 

Vi skal ikke bare lave en søgeordsanalyse, fordi “det skal man”, hvis man har en virksomhed nu til dags. Vi skal lave den, fordi den giver mening – og fordi vi kan se, hvilke mål den kan hjælpe os med at opnå.

I dette blogindlæg vil jeg derfor gerne fortælle dig om …

En god søgeordsanalyse skaber synlighed med et helt tydeligt formål

 

I min bog handler det om, at du er helt skarp på …

  • hvad du sælger.
  • hvorfor du sælger det (du er nødt til at give dine kunder en grund til at vælge dig frem for dine konkurrenter).
  • hvem du sælger til, og hvem du kan hjælpe.
  • hvad dine potentielle kunder har brug for (og det gælder både de problemer og udfordringer, som de er bevidste eller ubevidste omkring).

 

For når du laver (og arbejder) med en søgeordsanalyse, betyder det, at du målrettet går efter det, der er efterspørgsel på. Fordi du udvælger det, som giver mening og værdi for din forretning (og for dine potentielle kunder). Du skaber indhold, der matcher de to ting.

 

Søgeordsanalysen et genialt redskab til netop dette. For her kan du kombinere de to ting, sådan at du kan skabe indhold med værdi. Indhold, der tiltrækker kunder og ordrer. Indhold, som ikke bare er der for at være der, men som rent faktisk skaber og bygger din forretning.

Vil du have hjælp til at skabe synlighed med knivskarpe søgeordsanalyser? Så du kun bruger din tid og energi på at skabe det indhold, som er relevant for din målgruppe?

Så book en tid direkte i min kalender til en afklaringssnak her.

Jeg glæder mig til at snakke med dig.

At få en søgeordsanalyse til at give dig de her resultater kræver, at du trækker i arbejdstøjet

 

Du har en online forretning. Du skal nå ud til dine kunder. og du skal sælge noget. Derfor skal du være synlig for dine potentielle kunder. Så langt, så godt.

 

Det kan du gøre på mange forskellige måder. Her vil jeg gerne give dig tre muligheder:

#1 Annoncer og reklamer
Du kan reklamere og bruge en bunke penge på det. Det gør dig (måske) klogere på, hvad folk gerne vil have. Det giver dig erfaring omkring, hvad der sælger, og hvad der ikke gør (men risikoen er, at den her erfaring bliver dyr).

 

#2 Sociale medier
Du kan også skabe synlighed omkring dig og din virksomhed på de sociale medier. Fortæl den gode historie. Vær sjov. Bliv husket, og bliv en del af det offentlige rum. Skab en god kundekontakt. Ulempen herved er, at dine sociale medier ikke er dine egne. Det kan du læse mere om i mit blogindlæg “SEO og Sociale Medier: Sådan får du de to til at spille sammen om at nå dine mål” her.

 

#3 Søgeordsanalyser
Du kan også skabe synlighed med din hjemmeside eller webshop på anden vis. En mere langsigtet strategi, men i min verden en meget strategisk og langtidsholdbar måde (hvis du gerne vil skabe en solid og stabil forretning, som også findes om 2, 5 og 10 år, så er det her et virkelig godt sted at starte). Så lad os gøre det sammen. Her og nu.

 

Sådan skaber du synlighed med en søgeordsanalyse

 

Lad mig starte med at slå fast. En søgeordsanalyse er en analyse af, hvad dine potentielle kunder søger på: Søgeord, sætninger og spørgsmål, som hjælper dem til at finde de produkter, den viden eller de svar, de har brug for.

 

Analysen går i sin enkelthed ud på at finde de søgeord, sætninger og spørgsmål, som er relevante for dig og din forretning. Det vil sige de søgeord, sætninger og spørgsmål, som du kan svare på, og som du kan hjælpe dine potentielle kunder med – ved hjælp af din viden, dine produkter, dine ydelser og så videre.

 

Uden at gå helt ned i detaljerne, så kan du med en søgeordsanalyse finde 1000 veje ind til din forretning. Men kunsten er at finde de veje, der skaber den rette synlighed for din business.

 

Lad mig give dig et eksempel: Du sælger ting til hunde. Hundekurve, hundesnore, hundevandskåle og så videre.

Her kan du nok forestille dig, at du kan finde søgeord til alle dine produkter. Det er nemt nok.

Men …

Hvad med hundeopdragelsen? Det ved du måske også noget om (måske fordi du selv har en hund).

Hvad med det, når ens hund skal være alene hjemme for første gang? Det ved du måske også noget om.

Begge emner er relevante for dine potentielle kunder. Sandt nok. Men er de relevante for din forretning? Kan det give kunder i din butik? Det er dé spørgsmål, du er nødt til at stille dig selv (og som du også er nødt til at være helt ærlig overfor dig selv omkring, når du skal svare på dem).

 

Har du brug for en vurdering af, hvordan du får prioriteret de helt rigtige søgeord i din forretning? Så søgeordene rent faktisk kan give kunder i butikken?

Så vil jeg gerne tilbyde dig en helt uforpligtende snak.
Du kan booke en tid direkte i min kalender her.

Jeg glæder mig til at snakke med dig.

Øvelsen er ikke at finde nok søgeord – men at vælge de helt rigtige

Ikke at du ikke kan gøre det på sigt. Men lige nu skal vi skabe synlighed på det, du rent faktisk kan hjælpe med – og som kan sælge og omsætte i din forretning.

 

Når det så er sagt, så vil det være en god idé på sigt at begynde at skrive om de andre emner også. Det er jo relevant for dine potentielle kunder. Men du er nødt til at starte med den korteste vej til kunder. Og det er på de emner, du rent faktisk sælger og kan hjælpe med.

 

Til det kan du bruge en søgeordsanalyse. En rigtig god søgeordsanalyse, som sikrer dig, at du skaber indhold, der skaber værdi for dine kunder og for din forretning.

Øvelsen er at finde de rette søgeord

En søgeordsanalyse er det modsatte af at gætte løs og famle i blinde

At starte en forretning op – eller at være iværksætter kan nogle gange føles om en lang gættekonkurrence. Gæt. Forsøg. Hvis det ikke virker: Prøv at gætte igen.

 

Søgeordsanalysen er det modsatte af gætteri. Her stiller vi virkeligt skarpt på, hvad der er relevant for dig og din forretning. Derfor er det så mega fed en måde at arbejde med din synlighed på. Søgeordsanalyse udjævner simpelthen gætteriet. Så vi kan undgå, at du spilder din tid på ting, der alligevel ikke virker (den har du i forvejen ikke nok af, hvis du er som mine andre kunder).

 

Det er nok også derfor, jeg elsker denne form for arbejde. Den har et formål. Og den giver et konkret udbytte, som vi kan arbejde videre med.

Hvordan du bruger din viden fra din søgeordsanalyse, så du får det optimale ud af den

En søgeordsanalyse er ingenting værd, så længe den ligger i din skuffe eller i en mappe på din computer. Du skal bruge den. Men hvor henne?

 

Det kan for eksempel være …

  • I dine tekster på din hjemmeside
  • I din interne linkbuilding
  • I din menustruktur
  • I navngivningen af dine filer og billeder
  • I ”title” og ”alt”-attributter
  • I de tekster, som du bruger til at beskrive din virksomhed og hjemmeside på andre websites
  • I ankertekster i de backlinks, som du skaber på en naturlig måde via omtale på nettet
  • I artikler, pressemeddelelser, på dine sociale medier og så videre

 

Jeg kunne blive ved. Men pointen er, at din søgeordsanalyse skal ud og leve. Ellers kan den heller ikke arbejde for dig og skabe de resultater, du drømmer om.

Hvis du gerne vil have hjælp til at få din søgeordsanalyse op af skuffen og ud i verden, er jeg helt sikkert kvinden, der kan hjælpe dig.

For jeg ved, hvordan du får det maksimale ud af din tid og din indsats, når det handler om søgeord.

Det vil jeg elske at fortælle dig mere om til en uforpligtende afklaringssnak.
Du kan booke en tid direkte i min kalender her.

Arbejdet med søgeordsanalyser er ideelt for dig, der er kommet godt i gang med at skabe indhold. Og dig, som arbejder med det hver dag

Når du har været i gang i lang tid, så kan du forbedre og optimere din forretning igen ved at lave en søgeordsanalyse på ny (eller finjustere den, du allerede har).

 

Her er Google din ven. Fordi det der sker, når du har skabt en online forretning og er i fuld gang med at definere dit indhold med de søgeord, som du har valgt i din søgeordsanalyse. Så sker der noget magisk i din statistik. Du får serveret flere søgeord – relaterede søgeord – som Google nu også indekserer dig på. Selvom du endnu ikke har lavet indhold hertil.

 

Det er genialt. For det betyder, at Google begynder at forstå, hvad din forretning handler om – og dermed kobler dig sammen med flere relevante søgeord.

 

Det skal du benytte dig af. Det er nogle af de søgeord, som du relativt nemt kan “jagte”. Fordi det er søgeord, som Google i forvejen forbinder dig med. På den måde kan du forbedre og optimere dit indhold. Relativ nemt. Og det kan du blive ved med.

Skabe mere synlighed med dit indhold

Søgeordsanalysen gør dig klog på, hvordan du laver indhold, der både giver værdi for din kunde, samtidig med at du bringer ham eller hende tættere på en konvertering

En anden ting, du kan gøre smart, når du skaber synlighed med din søgeordsanalyse er at du kan blive klogere på søgeintentionen af et søgeord.

 

Det er ikke Sælger Helge-agtigt. Men til dig, der ikke har en webshop, hvor du kan sætte en køb knap på alt, kan det være en fordel at være opmærksom på, at du også kan lave indhold, der bringer dine potentielle kunder tættere på et køb. Fordi du bliver klogere på søgeintentionen af et søgeord. Lad mig forklare.

Søgeordsanalysen giver dig svar på, hvad dine kunder søger efter. Det kan være emner, spørgsmål eller specifikke ord, som I bruger i din forretning eller branche.

Ved at grave et spadestik dybere i en søgeordsanalyse kan du få svar på, hvad dine kunder søger efter, når de er ret tæt på beslutningen om at købe. Jo tættere kunden er på at købe – jo mere specifik i søgningen.

 

Derfor kan det være en fordel at tilføje sætninger med flere ord – altså en mere specifik søgning i din søgeordsanalyse. – Du møder den potentielle kunde flere steder i den købsrejse, han eller hun er på. Og du matcher det med dit indhold, som er med til at gøre dig og din forretning endnu mere synlig overfor dine kunder. Og som så fint understøtter dem i købsprocessen.

Brug din søgeordsanalyse sammen med dine sociale medier

Som nævnt før så kan du skabe synlighed på flere måder. For med en søgeordsanalyse får du også indblik i, hvad folk søger svar på. Det kan være, du får øjnene op for noget, som du måske ikke troede, var relevant (eller som du havde glemt, var vigtigt) – måske det endda er noget, du let kan svare på (men noget, som har virkelig stor værdi for dine potentielle kunder).

 

Det indhold kan du bruge alle steder. Og ikke kun som SEO-arbejde. Du kan bruge det til at få dit SEO-arbejde og dine sociale medier til at spille meget bedre sammen. Det kan du læse mere om i mit blogindlæg “SEO og Sociale Medier: Sådan får du de to til at spille sammen om at nå dine mål” her.

 

Sagt på godt jysk…

 

Du skal ikke få lavet en søgeordsanalyse bare for at gøre det. Du skal stille helt skarpt på, hvad formålet med søgeordsanalysen er. Kun sådan kan du få det maksimale ud af dine tid og dine penge.

Jeg ville ønske, da jeg dengang for 10 år siden startede webshoppen op – at nogen havde fortalt mig, at jeg skulle starte med en søgeordsanalyse.

Tak fordi du læste med
… det sætter jeg stor pris på

Hvis du har brug for at få lavet en knivskarp søgeordsanalyse og få lagt en plan for, hvordan du rent faktisk bruger den (og forstå, hvorfor det gør en forskel), er du mere end velkommen til at booke en SEO-snak med mig.

Book en afklaringssamtale her