Hanne Østergaard logo

Google Maps

Hvordan får jeg min virksomhed på Google Maps?

Bliv set på Google maps
Hanne Østergård
Udgivet: 17. marts 2025
Opdateret: 21. april 2025
At være synlig på Google er vigtigt for alle virksomheder, der ønsker at kunderne kan finde dem online. Til det skal du benytte dig af Googles eget program: Google My Business (GMB). Det er et gratis værktøj, der gør det nemt at styre din online tilstedeværelse på Google – både i Søgning og på Maps. 
Her viser vi dig, hvordan du opretter, verificerer og optimerer din virksomhedsprofil, trin for trin.
For at blive synlig på Google Maps skal du først oprette og aktivere din virksomheds Google My Business. Herefter bliver din virksomhed automatisk vist på Google Maps.

Vi starter med Google My Business

Google My Business er en gratis platform fra Google, der lader din virksomhed styre sin online tilstedeværelse på både Google Søgning og Google Maps. Med en skarp og opdateret virksomhedsprofil kan du gøre det nemmere for kunder at finde dig, få de rette oplysninger og engagere sig med din forretning. Læs mere om Google My Business og de mange fordele det her for din virksomhed her.
hvordan får du din virksomhed på Google maps?

Sådan kommer du i gang?

Når du opretter en profil, bliver din virksomhed synlig på Google Søgning og Maps. Du kan opdatere dine oplysninger, svare på anmeldelser, dele opslag og følge med i, hvordan brugerne interagerer med din profil.

Hvordan opretter jeg en Google My Business-profil?

Gå til [Google My Business] og log ind med din Google-konto.
Klik på "Administrer nu" og indtast din virksomheds navn.
Vælg en kategori, der bedst beskriver din virksomhed.
Indtast din virksomhedsadresse, hvis du har en fysisk lokation.
Angiv kontaktoplysninger, så kunder nemt kan komme i kontakt med dig.
Klik "Næste" for at gemme oplysningerne.

Hvordan gør jeg krav på min virksomhedsprofil på Google?

Søge efter din virksomhed i Google Maps.
Klik på "Gør krav på denne virksomhed"
Følge instruktionerne for at bekræfte, at du ejer virksomheden.

Hvordan verificerer jeg min virksomhed på Google?

Google kræver, at virksomheder verificerer deres profil for at forhindre falske oplysninger. 
Dette kan gøres på flere måder:
- Postkort: Google sender en bekræftelseskode til din virksomheds adresse.
- Telefon: Visse virksomheder kan modtage en SMS eller opkald med en kode.
- E-mail: Nogle virksomheder har mulighed for at verificere sig via e-mail.
- Google Search Console (GSC): Hvis din hjemmeside er verificeret på GSC, så kan du også bekræfte din virksomhedsprofil den vej.
Min erfaring er at postkort (selvom det lyder meget gammeldags) og E-mail er det nemmeste. 

Hvorfor er verificering nødvendig?

Fordi Google skal være sikker på, at det er din virksomhed. Det sikrer dig, at du har kontrol over din virksomheds oplysninger og beskytter din profil mod uautoriserede ændringer.

Hvordan redigerer jeg min virksomhedsprofil på Google?

Log ind på din Google My Business-konto.
Vælg din virksomhed.
Klik på "Rediger profil" for at opdatere oplysninger som åbningstider, adresse og kontaktoplysninger.

Hvordan tilføjer jeg billeder og opdaterer oplysninger?

Gå til "Billeder" i din GMB-konto.
Upload billeder af din virksomhed, produkter og logo.
Brug billeder af en god kvalitet. 

Hvordan kan jeg forbedre min synlighed på Google Maps?

Udfyld alle oplysninger i din profil.
Opdater din profil regelmæssigt.
Opfordre dine kunder til at efterlade anmeldelser.
Tilføj opslag, der viser kunderne hvad du laver, hvad du sælger. Og mere om virksomheden.
En aktuel og informativ Google My Business-profil er nøglen til at blive set – både på Google og Google Maps. 

Når du opretter, verificerer og holder din profil opdateret, gør du det lettere for kunderne at finde dig. Brug anmeldelser og opslag til at skabe dialog og skille dig ud fra mængden. Det handler om at være til stede dér, hvor dine kunder leder.

Min anbefaling

Jeg anbefaler, at du opdaterer din Google My Business-profil én gang om ugen i starten. Når der begynder at komme aktivitet på profilen, kan du nøjes med at opdatere cirka hver 14. dag. 

Det er en metode, der fungerer for de fleste.
Har du brug for hjælp til at få din virksomhed på Google Maps? Spørg gerne, hvis du har brug for hjælp. 

Send en mail til: kontakt@hanneoestergaard.dkd 
Eller book en samtale her
Bliv fundet på Google med en søgeordsanalyse i hånden
Copyright © 2025 All Rights Reserved
magnifiercrossmenu