Hanne Østergaard logo

Søgordsanalyse

Med den rette søgeordsanalyse får du svar på, hvad dine potentielle kunder søger efter for at finde dig

søgeordsanalyse
Hanne Østergård
Udgivet: 1. maj 2021
Opdateret: 17. oktober 2023
Forestil dig, at du ved præcis, hvad dine potentielle kunder søger efter, når de har brug for din hjælp eller dine produkter. Forestil dig engang, hvad du kan med den viden.

Lad mig give dig et par hint.
Du kan skrive direkte til din drømmekunde på din hjemmeside.
Du kan lave de bedste blogindlæg.
Du kan bruge ord og sætninger på de sociale medier – ord og sætninger, du ved, at din kunde alligevel sidder og søger svar på på nettet.
Forestil dig, at det er dig, der serverer svaret på et sølvfad til din potentielle kunde. Hvordan vil det være? Ja, tænk engang.

Det er præcis, hvad en søgeordsanalyse kan gøre for dig. Så kom med ombord.

I dette skriv om søgeordsanalyser får du svar på

-Hvad en søgeordsanalyse er. Og hvordan du bruger en søgeordsanalyse i din online forretning.

- Vi kigge på, hvorfor det overhovedet er vigtigt at få udarbejdet en søgeordsanalyse i første omgang. Og hvad du kan bruge den viden, du får med søgeordsanalysen, til.

- Du får en guide til, hvordan du selv kommer i gang med at lave en søgeordsanalyse. Hvilke trin du skal igennem og i hvilken rækkefølge.

- Jeg viser dig, hvilke programmer du kan bruge til at lykkes med din søgeordsanalyse. Både gratis programmer og betalte programmer.
Sidst, men ikke mindst, skal dette skriv gøre dig i stand til at uddelegere opgaven med god ro i maven, fordi du ved, hvad opgaven indeholder. Og at du kan være med til at præge din søgeordsanalyse – hele vejen igennem.


Skænk dig en kop kaffe, og glæd dig til at komme et godt stykke foran dine konkurrenter med din søgeordsanalyse.

Hvad er en søgeordsanalyse?

En søgeordsanalyse er fundamentet for dit SEO-arbejde. Søgeordsanalysen består i, at du finder de ord og sætninger, dine potentielle kunder søger efter.

Resultatet af søgeordsanalysen viser dig, hvad folk søger efter på nettet.
Dertil viser en søgeordsanalyse, hvor populært et bestemt søgeord er. På jysk betyder det, at du får en analyse af, hvor stor konkurrencen er på dét bestemte ord. Er der mange, som kæmper om de bedste placeringer på Google med de valgte søgeord, så er konkurrencen høj.
Og jo højere konkurrencen er, jo sværere kan det være at få en god placering.
Ydermere kan søgeordsanalysen hjælpe dig med at finde andre relevante ord og sætninger, som dine potentielle kunder også søger efter. For at finde dig. Ord, som du måske ikke i første omgang havde tænkt på.
Den store opgave med en søgeordsanalyse er prioriteringen.
Prioriteringen og udvælgelsen af de bedste ord og sætninger, som er relevante for din online forretning.
Det er ikke alle ord, sætninger og begreber, der er relevante for din forretning. Tro mig.
Til gengæld kan en søgeordsanalyse give dig et indblik i, hvor uendelig listen er over ord, du kan springe på – om 1 år, om 5 år osv.

Hvad kan du bruge en søgeordsanalyse til?

En søgeordsanalyse er en hjælp til til flere ting. Både en hjælp til at finde de relevante ord og sætninger, dine kunder søger efter. Men det i den grad også en hjælp til dig, når du skal planlægge din menustruktur og dine blogindlæg. Og for webshoppens kategorier og produkter.
Men det, som mange ikke ved, er, at søgeordsanalysen også kan være en stor hjælp til at skabe synlighed og trafik fra de sociale medier. Mere om det senere.

Det vigtigste for en søgeordsanalyse er at få den implementeret i virksomheden og lavet en strategi for, hvad der er vigtigst, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Det sværeste ved en søgeordsanalyse er ikke at lave den – det er at prioritere den.
Og dernæst at få den implementeret.
lyt til dine kunder

Derfor er det en gode ide at starte med en analyse

Fordi du skal vide, hvad dine landingssider skal hedde.
Fordi du skal vide, hvad kunderne søger efter.

Fordi du skal vide, hvad kunderne kalder dine produkter.

Fordi du skal vide, hvad folk søger efter – som du så (nemt) kan svare på i et blogindlæg, en artikel til en gæsteblog, en artikel til medierne osv.

Fordi din tid er kostbar, og en måde at spare tiden og kræfterne på er ved at skrive om de emner, som kunderne søger svar på.
Sidst, men ikke mindst, så kan en søgeordsanalyse hjælpe dig i arbejdet med at spore dit arbejde. Du kan måle på dine placeringer på Google. Og dine konverteringer ved hvert søgeord og sætning.

Søgeordsanalysen er på mange måder et værdifuldt redskab, som danner rammen for dine aktiviteter, der skal skabe synlighed, trafik og dernæst kunder.

Sådan laver du en søgeordsanalyse

Der flere måder, at lave en søgeordsanalyse på. Tilgangen, metoden og udarbejdelsen af søgeordsanalysen er forskellige. Måske findes der lige så mange måder, som der findes personer, der arbejder med SEO. Men det skal du ikke trækkes igennem.
Her i dette skriv vil jeg introducere dig til den ikke-nørdede metode.

Den ikke-nørdede metode kræver ikke kostbare programmer eller en Phd. i excelark.
Det er den måde, som jeg vil anbefale dig at starte med, inden du betaler et bureau for at udføre opgaven. Den ikke-nørdede metode vil give dig et indblik i metoden, mulighederne og virkeligheden og gør dig i stand til at forstå værdien af en søgeordsanalyse.

Derfra kan du så vælge at uddelegere opgaven – med en god forståelse for, hvad det betyder at undersøge, prioritere og udvælge søgeord til din forretning.

Når det så er sagt, så er det ikke noget, man kan gøre med venstre hånd og forvente tårnhøje resultater af. En søgeordsanalyse er værdifuld. Det kræver struktur, omtanke og en god omgang arbejdsindsats. For ikke at nævne, at du kommer til at skulle vælge til og fra i processen. Hvilket i sig selv er den vigtigste opgave af dem alle.
find søgeord

Den ikke-nørdede metode til at undersøge, hvilke søgeord dine potentielle kunder søger efter

Trin 1: Brainstorm

Helt bogstaveligt talt; brainstorm på alt det, du kan komme i tanke om: Hvad vil du gerne findes på?
Hvilke ord er vigtige for din online forretning?
Hvilke fagudtryk er vigtige for din online forretning?
Hvilke spørgsmål stiller dine kunder?
Hvilke spørgsmål tror du, dine kunder søger på?
Hvilke kategorier kan du inddele din online forretning i?
Hvilke problemer har dine kunder?
Hvilke drømme har dine kunder?
Hvilke udfordringer søger dine kunder svar på?

Trin 2 : Strukturér dig frem

Hvad hører til hjemmesiden?
Hvad passer til bloggen?
Hvad passer til medierne?
Hvad kan bruges til gæsteblogindlæg?
Sæt ordene og sætningerne i system.

Trin 3: Kig på trafik, relevans og konkurrencen

Som skrevet før, så er det ikke alle ord, du skal findes på.
Nogle ord er ikke specifikke nok.
Nogle ord vil være meget få, der søger på.
Nogle ord er ord, som du bruger, og som dine kunder aldrig vil kunne finde på at bruge.
Nogle ord er relevante og skaber meget trafik, men konkurrencen er for høj.

Det er så her, du skal i gang med at finde data på dine søgeord.

Trin 4: Prioritér

Den sværeste opgave af alt.
Nu skal du i gang med at vælge søgeordene til og fra.
Første fravælgelse er nem. De søgeord, der ikke er nogen, der søger på – kan du vælge fra.
De søgeord, der ligger for langt fra dine produkter eller det område, du kan hjælpe folk med, kan du vælge fra.

Denne proces tager tid. Og det er her, du får din sag for.

Trin 5: Implementér

Næste skridt. Du skal have det hele implementeret på din hjemmeside eller webshop.
Det betyder, at du skal i gang med at skrive content til dine søgeord. Du skal strukturere dit arbejde. Hvilke søgninger er til blogindlæg. Hvilke søgninger skal være kategorisider.
Og hvilke søgeord er måske så vigtige, at de skal være med til at definere din menustruktur.

Søgeordsanalyse-værktøjer

Har du mod på mere end blot den ikke-nørdede metode. Og vil du prøve flere metoder af, så har jeg samlet en liste til dig over programmer, der kan hjælpe dig yderligere i processen med søgeord.

Google´s søgeordsanalyse-værktøjer

Google Keyword Planner eller Søgeordsplanlægning

Google search

Google trends

Søgeordsanalyse-værktøjer

Har du mod på mere end blot den ikke-nørdede metode. Og vil du prøve flere metoder af, så har jeg samlet en liste til dig over programmer, der kan hjælpe dig yderligere i processen med søgeord.


Andre søgeordsanalyse-værktøjer

Ubbersuggest

Keywordtool.io

Semrush (ikke gratis)

Searchmetrics (ikke gratis)

Ahrefs.com (ikke gratis)
flere søgeord

Din søgeordsanalyse er en vigtig brik i hele din online forretning


En søgeordsanalyse er redskabet, du skal bruge, når du strukturerer din hjemmeside og din blog. Den danner grundlag for store dele af din online forretning.

Med en god søgeordsanalyse sikrer du dig, at du ikke kun skaber indhold, du kan dele på de sociale medier. Du skaber indhold, som potentielle kunder søger efter.
Det betyder, at du får mulighed for at nå ud til langt flere end dem, du har i forvejen.
Søgeordsanalyse er redskabet, du skal bruge for at skabe en langsigtet marketingstrategi. Og den danner hele grundlaget for dit optimeringsarbejde.

Kom godt i gang. Og hold dig ikke tilbage, hvis du har spørgsmål.
Tiltræk flere kunder

Jeg har gået hele vejen selv

Hanne Østergård.
Business- og SEOmentor med speciale i at tiltrække trafik, der konverterer kunder.
12 års erfaring som SEOmentor og webshopejer.
Certificeret ekspert i emotionelle kundetyper hos Institut for Kundetyper.

Jeg forklarer tingene, så selv din bedstemor kan forstå, at linkbuilding er vigtig.

Jeg vælger mine kunder med omhu. Når vi to først har sagt ja til hinanden, så får du mig 120%. Det betyder, at jeg giver dig, hvad jeg har i min iværksætter-rygsæk. Og jeg er ikke bleg for at dele ud af min netværk. 
Ja tak - lad os få en snak
Copyright © 2024 All Rights Reserved
magnifiercrossmenu