Hanne Østergaard logo

Jannes organiske trafik steg med 320 %

– og så fik hun tid til at fokusere på det, hun gør bedst; det, hun brænder for

Da Janne Leth Førgaard fra Ekstramor henvendte sig

... havde hun en del indhold på hjemmesiden og på bloggen. Faktisk ret meget. Men hendes udfordring var, at hun ikke havde indhold, der matchede det, kunderne søgte efter. Det betød, at trafikken hovedsageligt kom fra Jannes sociale medier, nyhedsbrevet – og fra direkte besøg på hjemmesiden.
Jannes anden udfordring var, at hjemmesiden indeholdt en del fejl og mangler, som skabte udfordringer med indekseringen, hastigheden og brugervenligheden.
Det, vi gjorde, var at få styr på det grundlæggende for hjemmesiden. Oprydning og optimering af det eksisterende indhold var øverst på vores to do-liste i starten af mit samarbejde med Janne.

Bagefter tog vi fat i søgeordsanalysen. Vi skulle finde ud af, hvad Jannes kunder søgte efter, når de havde brug for hendes hjælp, ydelser eller bog. Og hvad var de vigtige søgeord for Jannes forretning?

Løsning

SEO forløbet
Søgeordsanalyser hver måned
SEO Pakken (vedligholdelse og løbende optimering)
Janne har leveret indholdet i stride strømme – og så har vi sammen gjort det relevant for hendes målgruppe
Det, jeg har hjulpet Janne med, er at finde de helt rette søgeord, emner og sætninger. Ud fra det, kunderne søger på.

Derfra har vi optimeret Jannes blogindlæg – både eksisterende – men også planlagt fremtidige blogindlæg, så Janne havde en plan for, hvad hun med fordel kunne skrive om for at komme foran konkurrenterne på Google.

I dag har vi en fast aftale om vedligeholdelse af hjemmesiden. Samt løbende optimering af eksisterende indhold, søgeordsovervågning og strategi for ændringer af placeringer.
SEO hjælp

Ting tager tid (og en god portion hårdt arbejde og tålmodighed) – men resultaterne skal nok komme

Tallene, jeg her vil vise dig, er fra 1. januar 2021 til 1. oktober 2021 sammenlignet med samme periode i 2020. Lad os dykke lidt ned i dem.
Janne statistik efter samarbejdet

Jannes organiske trafik steg med 320 %

Som tabellen her viser, er Jannes organiske trafik steget med 320 %. Og nu ligger hun faktisk nummer 1 og 2 på mere end 25 søgeord – vel at mærke søgeord, som er relevante for Jannes forretning. Søgeord, som skaber kunder. Fordi læseren har det rette mindset allerede fra starten af.

Janne fik 113 % flere besøg på sin side med afklarende samtaler

Derudover har vores arbejde med SEO resulteret i en stigning på 113 % i antallet af besøg på siden med afklarende samtaler på ét år. En vigtig side for forretningen, fordi det er her alle Jannes samarbejder starter – og derfor var det også en væsentlig side at skabe trafik til.
mere organisk trafik til Ekstramor
SEO hjælp

På godt jysk betyder det, at Janne nu skaber indhold på et mere strategisk niveau

Sådan at Janne ikke spilder sin tid og kun skriver om de emner, som kunderne rent faktisk søger efter. Og dermed bliver der skabt indhold, som måned efter måned tiltrækker nye kunder.

Derudover betyder det også, at vi har fået ryddet godt og grundigt op på Jannes hjemmeside, så intet står i vejen for, at hjemmesiden kan tiltrække endnu flere kunder. Og gøre det attraktivt at besøge hjemmesiden.
Janne fra Ekstramor.dk

Janne Leth Førgaard, ekstramor.dk

Her kan du høre Jannes egne ord om vores samarbejde:

“Mine kunder er kvinder og par i sammenbragte familier, og jeg har et stort ønske om at nå ud til så mange som overhovedet muligt, så ingen går rundt og føler sig alene med de tabubelagte tanker og følelser, der ofte følger med netop den familiekonstellation.
Derfor henvendte jeg mig til Hanne – fordi jeg gerne ville nå endnu bedre ud til mine kunder, så mine blogindlæg ikke kun blev skrevet ud fra, hvad jeg har lyst til at skrive om, men rent faktisk også, hvad er det mine kunder søger på (og har brug for). Teksterne og søgeordene skulle fokusere på, hvilke specifikke problemer mine kunder søger på, og hvilke svar det er, de mangler.

Jeg valgte Hanne... af to årsager

Hendes personlighed og hendes tilgang til SEO. Hun gør SEO letforståeligt, jordnært og vedkommende. Jeg har stillet helt utroligt mange spørgsmål, og hver gang får jeg et klart og kærligt svar. Også når jeg for tredje gang spørger om det samme.

Samarbejdet med Hanne har resulteret i, at antallet af henvendelser er steget markant og en stadig stigende del af de henvendelser, jeg får nu, kommer fra organisk trafik. Det er nyt og direkte sporbart tilbage til vores SEO-samarbejde.
Det har også betydet, at mine besøgstal på hjemmesiden som minimum er fordoblet i år sammenlignet med samme periode sidste år.
Den organiske trafik er alt mellem fordoblet og firedoblet. På bundlinjen har jeg omsat for 30 % mere i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Det, jeg godt kan lide ved Hannes tilgang til SEO, er, at det er let forståeligt, personligt og alt andet end mainstream. Jeg vil kalde det SEO med personlighed. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Hanne. Fra start til slut. Jeg har følelsen af at have en støttende SEO-hånd i ryggen hele vejen.
Jeg vil – anytime – anbefale Hanne til andre og har allerede flittigt gjort det. For det første og helt lavpraktisk, fordi hun har fået mine øjne op for værdien af SEO-arbejdet. Og for det andet, fordi Hanne går helt anderledes til værks end andre SEO-eksperter. Hannes store SEO-passion er smittende.

Hånden på hjertet: I starten forstod jeg ikke værdien af SEO, men jeg havde tillid til, at det var nødvendigt. Nu hvor jeg kan se, hvilke vilde resultater vi har skabt sammen, kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have Hanne som min SEO-ekspert ved hånden. Det er så betryggende at vide, at hun har styr på min SEO, så kan jeg koncentrere mig om det, jeg er bedst til. Det, som jeg er fuldstændig passioneret omkring: Nemlig at hjælpe sammenbragte familier.”

Brug for hjælp?

Hvis du ligesom Janne gerne vil bruge din tid på det, du er go’ til, men samtidig gerne vil have mere organisk og relevant trafik til din hjemmeside?
Ja tak - lad os få en snak
Copyright © 2024 All Rights Reserved
magnifiercrossmenu