“Hanne har været en gave at få med på holdet”
Vi havde truffet en strategisk beslutning om, at vores webshop fra 2007 skulle have en gennemgribende opgradering. Helt fra bunden. Der var mangel på mange opdateringer, og der var flere gamle links, som alt sammen gav et mindre kaos i Googles søgemaskine. Derfor var vi ikke særligt synlige lige der, hvor kunderne kom via Google-søgninger.
Jeg havde kendskab til, at Hannes spidskompetencer var at arbejde med SEO grundigt og HELT fra bunden. En kompetence, jeg ikke har, og derfor vurderede jeg, at vi skulle finde en samarbejdspartner, der kunne netop det.
Ja, jeg siger holdet, for det føles som om, Hanne er ”vores” medarbejder i den nørdede IT-afdeling for SEO-mekanikken. Hanne fik hurtig set, hvor de mest grelle mangler var og lavede ud fra det en dybdegående analyse en arbejdsplan for at give vores webshop et ordentligt og organisk fundament. Vi fik en fair information om, hvad vi kunne forvente: Et større arbejde, som vi dog hurtigt kunne se positive resultater på.
Det er en anden finesse, at Hanne sørger for, at vi løbende har modtaget data, så vi kunne se, hvordan udviklingen er måned for måned. En værdifuld indsigt at få og en viden, jeg deler med vores advisory board, så vi alle bedre kan forstå, hvad der sker, når SEO-Hanne har fikset links, skabt bedre tekster, eller vi har fået et blogindlæg ud.
Samarbejdet med Hanne har skabt en tydeligt bedre fungerende webshop, så vi nu bliver fundet meget oftere via Google-søgninger. Vi har fået bedre viden om, hvordan vi skal arbejde videre med shoppen. Vi har erkendt, at det er vigtigt at investere i SEO-arbejdet. Et arbejde, vi tit mangler tid til at udføre, og som vi heller ikke kan finde ud af.
Jeg er vild med den måde, Hanne kan få mig forklaret ting, der ikke gav mening tidligere. Og at Hanne kan trække en magisk liste ud, der kan give mig data og viden om, hvad der relevant for eksempel at skrive blogindlæg om. Samtidig er der er altid et smil på læberne og god energi, når Hanne er på.
Samarbejdet med Hanne har været en god oplevelse.
Jeg føler, jeg får langt mere end det, jeg blev lovet. Vi har for eksempel lavet impulsive salgskampagner via SoMe, og Hanne har givet mig inspiration til opslag og til, hvad er godt at skrive om. Alt det, havde jeg ikke regnet med. Samtidigt er der blevet rykket helt vildt på SEO- og webshop-optimeringen. Resultaterne er der.
Jeg vil helt sikkert anbefale Hanne – jeg har allerede gjort det og vil gøre det igen. Hanne er en seriøs og utrolig vidende samarbejdspartner, som virkelig sætter høje mål og når dem.