Hanne Østergaard logo

Google My Business

Google My Business guiden

Google My Business guide
Hanne Østergård
Udgivet: 1. juni 2022
Opdateret: 12. november 2024
Dine kunder har altid brug for at kunne finde dig online. Derfor er det vigtigt, at du er synlig med din forretning. Og især synlig lige præcis der, hvor dine potentielle kunder er (og de er helt sikkert på Google).
Så hvordan gør du det endnu smartere for dig selv og for dine kunder, så du får det maksimale ud af de muligheder. Så du sikrer dig, at du ikke går glip af værdifuld trafik til din forretning? 
Det er det, blogindlægget i dag skal handle om. Vi skal snakke om Google My Business – et genialt værktøj til dig, der gerne vil være synlig for dine kunder, men som måske ikke liiige er kommet i gang endnu.

Her i blogindlægget her vil du opleve at jeg bruger forkortelsen GMB til Google My Business.

I blogindlægget kan du læse om …

Hvad Google My Business er
Hvorfor Google My Business er vigtigt for din online forretning
Hvem der (med fordel) kan bruge Google My Business
Hvorfor du bør tænke Google My Business ind i din SEO-indsats
Hvordan du kommer i gang med GMB
Hvad du kan forvente af din indsats på Google My Business
Så lad os komme i gang.

Hvad er Google My Business?

Google My Business er et gratis værktøj, der giver dig mulighed for at synliggøre din forretning på Google i flere sammenhænge og i Google Maps.
Din Google My Business er din virksomheds profil på Google. Lidt som din profil på Facebook. Du kan findes og lokaliseres på Facebook. Det samme kan du opnå med din Google My Business-profil på Google. I gamle dage havde vi De Gule Sider, i dag har vi Google My Business.
På din GMB-konto kan du dele din virksomheds oplysninger, åbningstider, ydelser og content. Du kan interagere med dine kunder, og du kan se, hvordan dine kunder interagerer med din virksomhed på Google.
Det er Google, der ejer GMB-tjenesten eller programmet om du vil. Men det er din profil, og det er kun dig, der kan gøre dig til administrator. Det er ikke noget, der sker automatisk. Det skal du tage et aktivt valg om. Så hvis du vil i gang, er det bare med at sætte dig til computeren og læs med her.

Er Google My Business relevant for os alle sammen?

Det er forskelligt fra forretning til forretning. Og har du fulgt med hos mig i længere tid, så ved du, at jeg sætter en stor ære i at sige, at al SEO ikke er rigtigt for alle. Det handler om forretningen, kunderne og det, du tilbyder. Så vi skal ikke gøre det ens alle mand (det ville også være dødkedeligt).
Men vidste du, at din Google My Business-profil kan noget helt særligt? Den kan tage din kundeservice og din online tilstedeværelse til nye højder. Så jeg vil faktisk vove at påstå, at alle online og fysiske forretninger bør benytte sig af din GMB profil. Uanset branche, produkter eller kundetyper (for alle har jo brug for glade kunder og god kundeservice).
Google My Business er i min verden stadig en overset chance for at blive lagt mærke til – og så er det endda en gratis mulighed, som giver dig nogle helt særlige muligheder.
Lad os dykke lidt ned i dem.

Men først: Hvad kan du bruge din GMB profil til?

Synes du stadig, det er lidt uklart, hvad du egentlig kan bruge din Google My Business-profil til? Så lad mig give dig nogle konkrete eksempler.
Det er oplagt, at du bruger din GMB profil, når du …
- udgiver et blogindlæg
- ændrer noget på din hjemmeside (af betydning)
- ændrer dine åbningstider, for eksempel i ferien
- får nye produkter
- finder blogindlæg, der trænger til en opdatering
- får en udtalelse fra en kunde, som kan skabe tryghed og værdi for kunden

Derudover kan du tilføje attributter til din virksomheds profil. Lad mig give dig et par eksempler:
Ejer du en vildt fed café med hurtigt wifi?
Det er mega relevant for de af dine kunder, som måske vil besøge dig og sidde og arbejde. Det kan også være din forretning har let adgang til kørestolsbrugere.
Hvis det er relevant, så smæk det på, så dine kunder ikke er et sekund i tvivl om alle fordelene ved dig og din forretning.
Og til sidst: Billeder
Billeder for pokker. Masser af billede. Indefra. Udefra. Omkring og med dig og dine medarbejder. Det skaber genkendelighed, tryghed og det får dig til at skille dig ud fra de andre.

Hold dig hele tiden for øje: Google belønner en aktiv profil. Så vær aktiv (selvfølgelig med indhold, der altid er relevant for dine potentielle kunder).
Det behøver ikke kræve så meget. Mere om det senere.

Hvorfor skal du bruge Google My Business?

Det skal være nemt, hurtigt og overskueligt for dine kunder at finde dig, din forretning og dine ydelser eller produkter. Det er Google My Business en slags genvej til. Faktisk vil det øge din synlighed, hvis du bruger din Google My Business strategisk. Her får du 5 grunde til, at jeg vil anbefale dig at bruge krudt på din Google My Business-profil.
Har du brug for en hjælpende hånd til at få styr på virksomhedens Google My Business-profil? Jeg står klar til at optimere din online tilstedeværelse, så dine kunder nemt kan finde dig på Google. Book en tid i min kalender her.

5 gode grunde til at du skal bruge Google My Business

#1 Du fylder mere i Google-søgningerne

Det er en fordel, fordi pladsen i søgeresultaterne kan være lidt trang. Især i de brancher, hvor der anvendes Google Adwords og Google Shopping.

Google My Business er det, der popper op først, hvis du er på mobilen – vel og mærke, hvis din profil matcher det, kunderne søger på.

#2 Det giver dig en fysisk placering i Google Maps

Det er godt, fordi kunderne nemt kan finde dig, når de er på vej til din butik. Eller hvis de skal se, hvor i landet du befinder dig. For en butik er det altafgørende. For andre for eksempel psykologer, coaches, terapeuter og lignende kan det i den grad også være en fordel.

#3 Det er nemt for dine kunder at komme i kontakt med dig

Du kan tilføje telefonnummer og gøre det meget nemt for kunden at ringe til dig. 

For vi mennesker er dovne. Informationen skal serveres lige foran vores tommelfinger, for at vi gør noget.

Hvis din kunde først skal ind på hjemmesiden og lede med lys og lygte, risikerer du, at de giver op halvvejs og aldrig får ringet til dig. Derfor skal det være nemt (det er i øvrigt også bare god service).

#4 Dine åbningstider er altid up to date

Du kan lynhurtig ændre dine åbningstider på GMB. Det er nemt og det elsker kunderne. 

Og ærlig talt, så giver det også kunden en chance for at se, om hun eller han liiiiiige kan nå forbi dig inden lukketid.

Jeg har gjort det tusindvis af gange, når jeg lige skal se, om jeg kan nå en butik, inden den lukker – måske du også kan genkende det fra dig selv?

#5 Få værdifuld indsigt fra din GMB-profil.

Du får et overblik over, hvor mange der rent faktisk har søgt efter dig eller dit erhverv – i dit område. 

Det gør dig i stand til at de, hvordan dine kunder søger efter din virksomhed på Google. Og interagerer med din virksomhed. Du kan faktisk finde ret mange informationer her – hvis du bruger det optimalt – det vil jeg gerne hjælpe dig med her.
Du får et overblik over, hvor mange der rent faktisk har søgt efter dig eller dit erhverv – i dit område. 

Det gør dig i stand til at de, hvordan dine kunder søger efter din virksomhed på Google. Og interagerer med din virksomhed. Du kan faktisk finde ret mange informationer her – hvis du bruger det optimalt – det vil jeg gerne hjælpe dig med her.

Så til spørgsmålet omkring hvorfor du skal bruge krudt på din Google My Business, vil jeg bare sige: Hvis du bruger Google My Business rigtigt, kan dine kunder lynhurtigt finde de relevante oplysninger på dig. Uden den store gennemgang af hjemmesiden. OG hvis konkurrencen er høj i din branche – eller i din by – så er det genialt.

En strategisk konkurrencefordel 

Hvis du bruger Google My Business rigtigt, kan dine kunder lynhurtigt finde de relevante oplysninger på dig. Uden den store gennemgang af hjemmesiden. OG hvis konkurrencen er høj i din branche – eller i din by – så er det genialt.

Det virker virker kun, hvis du bruger det

Hvis du prioriteret det. … og hvis du vedligeholder det.
Google udfylder ikke oplysningerne for dig. Og holder heller ikke din profil opdateret.

Derfor anbefaler jeg, at allerede i dag begynder at opdaterer din Google My Business profil, så det er nemt for dine kunder.
Google My Business profil

Google My Business er for dig, der …

Har en fysisk forretning
Har en fysisk og en online forretning
Har en forretning, der holder events, workshops, pup up butikker m.fl.
Har forretning med fysisk produkter
At være synlig på Google er en gevinst for enhver virksomhed. Det er her, din virksomheds identitet lever og ånder. Derfor er det afgørende.

Brug GMB, når du arbejder SEO-optimerer

Google My Business kan faktisk også have en indirekte, men meget positiv indflydelse på dine placeringer i Google. Fordi virksomhedens identitet bliver bekræftet gennem din profil på Google My Business. Og set med kundens øjne giver synligheden fra både GMB og din hjemmeside en samhørighed og genkendelighed. 

Det har vi brug for som kunder, når vi hver dag skal tage stilling til, hvilke hjemmesider vi kan stole på – og trygt kan handle med.
Jeg tror også godt, vi to kan blive enige om, at Google er vilde med, når vi bruger deres egne programmer og tilbud. Jeg tror derfor, at vi får en lille – dog bemærkelsesværdig fordel, hvis vores konkurrenter ikke bruger GMB. Det er da værd at tage med.
SEO og google My Business

Brug Google Insight til at blive klogere på dine kunder

Vi skal bruge al den viden, vi kan få om vores potentielle kunder. Vi bliver hele tiden klogere, og det ændrer den måde, vi bruger vores tid og indsats på. Det kan Google My Business Insight-modulet hjælpe dig med.

I Google Insight kan du blandt andet se følgende:


Den måde, kunderne søger efter din virksomhed på: Søger de direkte efter din virksomhed, eller søger de efter din branche (for eksempel stofbutik)?
Hvor på Google kunderne ser din virksomhed: De Google-tjenester, kunderne bruger til at finde din virksomhed
Kundehandlinger: De handlinger, kunderne oftest foretager på din virksomhedsprofil.
Anmodning om rutevejledning
Antal telefonopkald til din virksomhed fra GMB
Billedvisning på din GMB
Data er kun værdifuld, når vi bruger den aktivt. Når vi tager os tid til at dykke ned i tallene, forstå dem, og handle på dem. Hvad har vi lært? Hvad fungerer godt, og hvordan kan vi forstærke det? Hvad gav ikke det ønskede resultat? Skal vi droppe det, eller kan vi justere vores tilgang?
Det er dét, der gør data værdifuld. Når den bliver brugt, og vi foretager en handlinger herfra.

Sådan kommer du i gang med Google My Business

Trin 1 – Tag ejerskab over din Google My Business profil

Først skal du få verificeret din Google My Business-konto, så den er din. Derfra vil jeg anbefale dig, at du slavisk går alle punkter igennem på profilen. 

Trin 2 – Få GMB med i dine markedsføringsrutiner

Nu er det tid til at få implementeret Google My Business i dine faste markedsføringsrutiner. Her kan du med fordel brug data fra din søgeordsanalyse. Så du kan få det maksimale ud af de søgeord, du finder frem til.
Sæt det i system. Du har masser af content, der skaber værdi for dine potentielle kunder. Det skal også deles på din Google My Business. Vi snakker hardcore SEO-optimering.
Når der sker ændringer i din virksomhed, så tænk Google My Business ind i den sammenhæng. Det er den korteste vej til informationsdelingen med dine kunder. Hold profilen ajourført.

Trin 3 – Brug den data, du får serveret

Efter nogen tid vil Google My Business Insight bidrage med værdifuld viden, som du kan arbejde videre på. Det er vigtigt, at du ikke springer den her del over, for det kommer til at gøre den store forskel.

Hvad kan du forvente af din indsats på Google My Business?

Du skaber genkendelighed for dine kunder. Det påvirker den handling, du ønsker, at dine potentielle kunder foretager, når de kommer ind på din hjemmeside.
Du gør det nemt for dine kunder. Det må gerne være det førstehåndsindtryk, du giver dine kunder. Det skaber synlighed. Endnu mere synlighed. Og det er vejen til flere kunder.
Det er også en mulighed for at komme foran dine konkurrenter – især dem, som endnu ikke er kommet i gang med Google My Business. Du har de gode kort på hånden, hvis du sætter i gang lige nu.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til din virksomheds Google My Business-profil? Jeg skaber indhold, der gør dig synlig på Google, sikrer topplaceringer og tiltrækker kunder. 
Book en samtale her
Har du brug for hjælp?
Copyright © 2025 All Rights Reserved
magnifiercrossmenu