Et setup, der gør, at kunderne kommer til hjemmesiden af sig selv og booker en samtale, bestiller en tid eller køber et produkt.
Og det skal være i et tempo, som passer til din forretning. Lidt ad gangen og lige nok til, at du kan nå at udføre opgaverne eller samtalerne.
Det forstår jeg godt.
Det giver rigtig god mening.
For det giver dig tryghed, at du ved, at kunderne nok skal komme.
- Det giver dig arbejdsro til at arbejde.
Hvilket er med til at skabe en god, solid, sikker og fremtidsorienteret forretning.
- Nå ja, så er det forresten også med til at eliminere din konstante tvivl om, hvordan det nu skal gå i morgen, på fredag eller i næste måned.
Jamen, skal vi så ikke kigge på, hvordan du gør det?
Der er to ting, der skal være på plads, for at du har et sikkert, solidt og godt kundeflow.
1. Trafik til din hjemmeside
2. Et præcist budskab og CTA, der gør, at kunden er i stand til at booke, bestille m.m.
Når du har de to ting på plads, kan du få arbejdsro og tid til dine kunder - og din forretning.
Trafik til din hjemmeside:
Det vil sige relevant og brugbar trafik
Den første ting, der er afgørende for et stabilt kundeflow, er trafik til hjemmesiden.
Helt specifikt er det relevant og brugbar trafik til hjemmesiden fra mennesker, der har søgt efter dét, du kan hjælpe med, som har søgt efter et svar på en udfordring, de har, eller har søgt på et specifikt begreb eller ønske, som de ved, at du kan hjælpe med.
Fx. psykolog til angst
Det betyder, at du skal finde ud af, hvad dine kunder søger efter, når de sidder med telefonen tirsdag aften og forsøger at finde et svar.
Det betyder også, at du skal skabe indhold, der hjælper, guider og besvarer de spørgsmål, som kunden har brug for at høre, vide og forstå.
Sagt på en anden måde, så kan du ikke bare skrive blogindlæg og artikler, lave salgssider eller indhold, som du finder vigtigt.
Hvordan gør du det? Svaret er
SEO-arbejde Undersøg, hvad kunderne søger efter, opbyg din forretning herover.
Den anden ting, som sikrer dig et godt kundeflow, er et præcist budskab og en tydelig CTA, og det hænger i den grad sammen med punkt 1.
Du skal altså levere dét, kunden har brug for.
Du skal gøre det nemt for kunden.
Du skal være klar i spyttet og ikke være bleg for at tilbyde din hjælp. På det helt rette tidspunkt.
Du skal ikke bare tiltrække.
Du skal levere.
Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort.
Min påstand er, at det bliver nemmere, når du ved, hvad
folk søger efter.
Min erfaring er også, at det bliver nemmere, når du forstår, hvor vigtigt det er for kunden at få hjælpen.