Forestil dig, at du ved præcis, hvad dine potentielle kunder søger efter, når de har brug for din hjælp eller dine produkter. Forestil dig engang, hvad du kan med den viden.
Lad mig give dig et par hint.
Du kan skrive blogindlæg, der tiltrækker flere kunder
Du kan skrive direkte til din drømmekunde på din hjemmeside
Du kan bruge ord og sætninger på de sociale medier – ord og sætninger, du ved, at din kunde alligevel sidder og søger svar på på nettet
Forestil dig, at det er dig, der serverer svaret på et sølvfad til din potentielle kunde. Hvordan vil det være? Ja, tænk engang.
Det er præcis, hvad en søgeordsanalyse kan gøre for dig.
Så kom med ombord.
I dette skriv om søgeordsanalyser får du svar på
Hvad en søgeordsanalyse er. Og hvordan du bruger en søgeordsanalyse i din online forretning
Vi kigger på, hvorfor det overhovedet er vigtigt at få udarbejdet en søgeordsanalyse. Og hvad du kan bruge den viden, du får med søgeordsanalysen, til.
Du får en guide til, hvordan du selv kommer i gang med at lave en søgeordsanalyse. Hvilke trin du skal igennem og i hvilken rækkefølge
Du får en henvisning til, hvilke programmer du kan bruge til at lykkes med din søgeordsanalyse.
Sidst, men ikke mindst, skal dette skriv gøre dig i stand til at uddelegere opgaven med god ro i maven, fordi du ved, hvad opgaven indeholder.
Skænk dig en kop kaffe, og glæd dig til at blive klogere på mulighederne og til at komme et godt stykke foran dine konkurrenter med din søgeordsanalyse.
Hvad er en søgeordsanalyse?
En søgeordsanalyse er grundstenene og fundamentet for dit SEO-arbejde. Søgeordsanalysen består i, at undersøge, hvilke de ord og sætninger, dine potentielle kunder søger efter.
Resultatet af søgeordsanalysen viser dig, hvad du med fordel skal optimerer din hjemmeside til. For at tiltrække flere kunder.
En søgeordsanalyse viser også, hvor populært et bestemt søgeord er. Det betyder det, at du får svar på, hvor stor konkurrencen er på dét bestemte ord, hvis du skal annoncere på søgningen.
Det er en vigtig viden at få med, fordi det fortælle noget om, hvor mange annoncer du skal forvente at se på søgningen.
Ydermere kan søgeordsanalysen hjælpe dig med at finde andre relevante ord og sætninger, som dine potentielle kunder også søger efter. For at finde dig. Ord, som du måske ikke i første omgang havde tænkt på.
Hvad kan du bruge søgeordsanalysen til?
En søgeordsanalyse er et vigtigt stykke ananlyse arbejde, når du skal (eller din SEO rådgiver) skal optimere din hjemmeside og blogindlæg.
Ved at forstå, hvilke søgeord dine potentielle kunder bruger, kan du optimere din hjemmeside for at rangere bedre i søgemaskine resultaterne. Dette øger din synlighed og skaber organisk trafik til din hjemmeside.
Det betyder helt konkret følgende:
Søgeordsanalysen giver indsigt i, hvilke emner der er mest relevante og efterspurgte blandt brugere. Det hjælper dig med at skabe indhold, som matcher det, folk aktivt søger efter, og dermed øger chancerne for at tiltrække flere besøgende.
En bedre forståelse for dine kunders brugeradfærd: En søgeordsanalyse giver indsigt i dine målgruppers intentioner og interesser. Dette hjælper dig med at målrette dit indhold bedre og tilpasse det til deres behov.
Søgeordsanalysen indeholder også data fra dine knkurrenter: Ved at se, hvilke søgeord dine konkurrenter rangerer for, kan du finde muligheder for at forbedre dine egne søgeord og overgå dem på områder, hvor de måske mangler.
Større udbytte af dine Google Adwords annoncer: Hvis du kører betalte annoncer på Google eller andre platforme, hjælper søgeordsanalysen dig med at vælge de rigtige søgeord, som du vil byde på. Dette kan øge effektiviteten af dine kampagner og sikre, at du når de rigtige personer med dine annoncer.
Søgeordsanalyse et strategisk værktøj, som kan hjælpe med at optimere din digitale tilstedeværelse, skabe relevant indhold og maksimere effekten af både organiske og betalte markedsføringskampagner.
Sådan laver du en søgeordsanalyse
Der flere måder, at lave en søgeordsanalyse på.
Tilgangen, metoden og udarbejdelsen af søgeordsanalysen er forskellige. Måske findes der lige så mange måder, som der findes personer, der arbejder med SEO.
Her i dette skriv vil jeg introducere dig til den ikke-nørdede metode. Den ikke-nørdede metode kræver ikke kostbare programmer eller en Phd. i excelark.
Ikke nørdede metode til en søgeordsanalyse
Jeg vil foreslå, at du starter her, før du hyrer et bureau til opgaven. Denne jordnære tilgang giver dig et klart billede af metoden, mulighederne og virkeligheden, så du bedre kan forstå værdien af en søgeordsanalyse.
Derfra kan du så vælge at uddelegere opgaven – med en god forståelse for, hvad det betyder at undersøge, prioritere og udvælge søgeord til din forretning.
Når det er sagt, kan man ikke bare gøre det halvhjertet og forvente fantastiske resultater. En søgeordsanalyse er guld værd. Men det kræver struktur, omtanke og en solid arbejdsindsats. Og så skal du være klar til at vælge til og fra undervejs. Det er faktisk den vigtigste del af hele processen.
Den ikke-nørdede metode til at undersøge, hvilke søgeord dine potentielle kunder søger efter
Trin 1: Brainstorm
Helt bogstaveligt talt; brainstorm på alt det, du kan komme i tanke om:
Hvad vil du gerne findes på? Hvilke ord er vigtige for din forretning? Hvilke fagudtryk er vigtige for din forretning? Hvilke spørgsmål stiller dine kunder? Hvilke spørgsmål tror du, dine kunder søger på? Hvilke problemer har dine kunder? Hvilke drømme har dine kunder? Hvilke udfordringer søger dine kunder svar på?
Trin 2 : Strukturér dig frem
Nu skal du igang med at sætte søgeordene i system:
Hvilke søgeord hører til hjemmesiden? Hvilke søgeord til bloggen? Hvilke søgeord til medierne? Hvilke søgeordkan bruges til gæsteblogindlæg?
Trin 3: Kig på trafik, relevans og konkurrencen
Det er så her, du skal i gang med at finde data på dine søgeord.
Nogle ord er ikke specifikke nok. Nogle ord vil være meget få, der søger på. Nogle ord er ord, som du bruger, og som dine kunder aldrig vil kunne finde på at bruge. Nogle ord er relevante og skaber meget trafik, men konkurrencen er for høj.
Trin 4: Prioritér
Den sværeste opgave af alt. Nu skal du i gang med at vælge søgeordene til og fra:
Første fravælgelse er nem. De søgeord, der ikke er nogen, der søger på – kan du vælge fra. De søgeord, der ligger for langt fra dine produkter eller det område, du kan hjælpe folk med, kan du vælge fra. Denne proces tager tid. Og det er her, du får din sag for.
Trin 5: Implementér
Du skal have det hele implementeret på din hjemmeside eller webshop:
Det betyder, at du skal i gang med at skrive content til dine søgeord. Du skal strukturere dit arbejde. Hvilke søgninger er til blogindlæg. Hvilke søgninger skal være kategorisider. Og hvilke søgeord er måske så vigtige, at de skal være med til at definere din menustruktur.
Søgeordsanalyse Værktøjer
Har du mod på mere end blot den ikke-nørdede metode. Og vil du prøve flere metoder af, så har jeg samlet en liste til dig over søgeordsanalyse værktøjer og programmer, der kan hjælpe dig yderligere i processen med søgeord.
Søgeordsanalysen er en afgørende del af din online forretning
En søgeordsanalyse er nøglen til at forme din hjemmeside og blog. Den er fundamentet for din online forretning.
Med en solid søgeordsanalyse kan du skabe indhold, som dine potentielle kunder faktisk søger efter på Google. Det giver dig chancen for at nå ud til mange flere end din nuværende målgruppe.
Kom godt i gang. Og hold dig ikke tilbage, hvis du har spørgsmål.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har brug for en skarp søgeordsanalyse og rådgivning til at bygge din hjemmeside og blogindlæg op, er du kommet til det rette sted. Jeg hjælper med at skabe indhold, der gør dig synlig på Google, sikrer topplaceringer og tiltrækker kunder.