Hanne Østergaard logo

Yoast SEO - sådan bruger du Google Yoast

Guiden: Hvad er Yoast SEO, og hvorfor er det så populært et WordPress-plugin?

Yoast SEO
Hanne Østergård
Udgivet: 1. juli 2021
Opdateret: 17. oktober 2023
“Det, der Yoast halløj, det ved jeg ikke helt, om det er noget for mig?” fik Janne sagt i telefonen. Og hun
fortsatte: “For jeg har faktisk kun installeret det. Jeg troede jo bare lige… Og ved du hvad? Hver gang jeg går i gang, så går jeg kold i det… men de andre siger jo til mig, at det er sindssygt vigtigt, ja, så jeg ved det faktisk ikke”…

Stilhed i telefonen inden jeg sagde: “Janne – Yoast SEO halløjet er noget for dig. Det lover jeg dig. Jeg skal nok forklare dig, hvordan og hvorfor. Her. Lige nu – så følg med her”.

Denne Yoast SEO guide fortæller dig, hvad du endnu ikke ved om Yoast SEO, som du burde vide, hvis du vil have mest muligt ud af dine tekster, blogindlæg og salgssider. Guiden dig også svar på, hvorfor du overhovedet skal bruge tid på Yoast SEO.

Yoast SEO – Sådan bruger du Yoast

Hvis du ikke ved hvorfor alle taler om Yoast SEO og endnu ikke ved, hvad det er – så er denne guide til dig.
Hvis du har installeret Yoast SEO med du ved ikke, hvorfor du egentlig fik det installeret? Så kan du også roligt læse med her.
Hvis du er en af dem, der har Yoast SEO. Du bruger det i god tro om, at du optimerer din hjemmeside. Og du samtidig gør alt for, at få de små røde og orange prikker lavet om til funklende grønne (måske uden af vide, hvorfor). Ja, så er du også sikker på, at få et par ekstra ting med.
Sidst, men ikke mindst er denne guide også til dig, der gerne vil vide, at du gør det korretkt. Og ikke har overset noget nyt.

Denne guide er til dig, der gerne vil gøre det – der virker og ikke gider, at spilde din tid

Yoast SEO guiden giver dig svar på følgende:

- Hvad Yoast SEO gør for dig
- Hvad Yoast SEO ikke gør for dig (selvom de fleste tror det).
- Hvordan du indstiller Yoast SEO
- Hvordan du bruger Yoast SEO smart.
Når du har læst Yoast SEO guiden, så ved du hvorfor du har eller hvorfor du skal få Yoast SEO installeret. du ved præcist, hvad du skal gøre, så Yoast SEO ikke bliver en ligegyldig tidsrøver.

Hvad er Yoast SEO?

(Og hvorfor er det så vigtigt, at du forstår, hvorfor du skal bruge det?)

Yoast SEO er et plugin til din WordPress hjemmeside.

Det er et SEO-værktøj, der guider og hjælper dig med at holde dig på sporet af, hvad der er vigtigt at gøre i forhold til Google og de andre søgemaskiner. Og i forhold til læsbarheden og brugervenligheden.

Og hvorfor er det så vigtigt?
Internettet bugner med information, blogindlæg, tekster og så videre. Vi kan finde svar på alt på nettet.

Hvis du vil sikre dig, at dine sider ikke forsvinder i mængden og aldrig bliver fundet og læst, så skal du gøre noget aktivt for at lade Google vide, hvad din side handler om. Og hvad du kan tilbyde dine læsere/dine kunder.

Dertil er de gode pladser – øverst i søgeresultaterne – som udgangspunkt allerede er taget. Derfor er det vigtigt, at du bruger de midler, der skal til for at dit indhold bliver læst af de helt rigtige mennesker.
SEO yoast

For jeg ved, du laver mega godt indhold. Og det skal ikke være spildt arbejde. Det skal ud til de mennesker, der mangler sådan én som dig.

Det kræver, at du følger Googles (og søgemaskinernes) anvisninger for, hvad der er vigtigt og ikke så vigtigt.
Det hjælper Yoast SEO dig med.

Det er vigtigt at nævne, at Yoast ikke er en garanti for, at din side får placering 1, 2 eller 3 i søgeresultaterne….. det kan du høre mere om (meget mere om) senere. Så hæng i.

Yoast SEO er din Google-pædagog og din rare din vicevært.

Den første ting, du kan være glad for, er, at det Yoast SEO gør for dig nok er det mest oversete. Og så alligevel det, der har afgørende betydning for dig. Så spring ikke denne over.

Lad os lege at Yoast SEO er den rare vicevært, der fejer fliserne og tømmer skraldespandene og sørger for, at andre ikke bruger ejendommens parkeringspladser. Viceværten får instrukser fra dig – gennem indstillingerne i Yoast SEO. Yoasts indstillinger giver nemlig Google en manual til, hvordan din side skal læses og håndteres.

Det betyder:

At du i dine indstillinger kan fortælle Google, hvad der er vigtigt på din side. Hvad der skal indekseres, og hvad der ikke skal. Det er ret vigtigt for dig, der bruger tags, kategorier og masser af billeder.

Faktisk tror jeg på, at 9 ud af 10 ikke kender til denne mulighed. Eller ikke ved, at det rent faktisk er nødvendig at gøre. Især derfor er det ekstra vigtigt, at du får denne forklaring med.
Det, du skal have indstillet, er, hvad du ønsker, at Google skal indeksere på din side. Sådan helt bogstaveligt talt.
Det er her, du sætter standarden, og du fortæller viceværten, hvad du har brug for, at han gør. Eller ikke gør.

Det er derfor drønvigtigt at få indstillet din Yoast SEO nu.

Bemærk: Du kan ikke forvente at webbureauet, din grafiker eller den person, der har bygget din hjemmeside – har gjort det. Selvom de måske har installeret det for dig. Der er faktiske meget få (desværre), som ved, hvad der er vigtigt.
Så lov mig, at du gør det.

Så er der den anden ting, som Yoast SEO gør for dig. Den oplagte del. Den de andre taler om. Det er din Google-pædagog. Din hjælpende hånd i dit arbejde med din hjemmeside. Du kan altid spørge pædagogen.

Du får to-do-liste serveret, hver gang du arbejder på en side.
Den meget tålmodige og hjælpsomme pædagog, der fortæller dig igen og igen, hvilke fejl du har på den side, du arbejder på. Både store og små ting.

Yoast SEO fortæller ikke dig, om du bruger det rigtige søgeord (det skal du selv gøre).

Ja, ser du. Selvom jeg lige har fortalt dig alt det, Yoast SEO gør for dig, så må jeg også her stoppe dig her og gøre dig opmærksom på, hvad Yoast SEO ikke gør.
Det er her mange falder i. Desværre.

Yoast SEO fortæller dig, hvad du skal gøre – for at optimerer dit indhold til dét søgeord, du skriver her i øverste feltet: Fokus søgeord.

Men det er ingen garanti for, at du bliver fundet i søgeresultaterne.

Lad mig forklare.
Her på billedet har jeg indtastet: Yoast.
Sådan indtaster du i Yoast SEO

Ordet: Yoast

Det er et søgeord, som jeg ved, at mange søger på. Faktisk er der ca. 170 gennemsnitlige søgninger pr. måned.
Derfor kan jeg straks gå i gang med at optimere min side til netop dette søgeord.
Og bruge Yoast SEO til at sikre mig, at jeg får det hele med.
Hvis det nu IKKE var et søgeord, der var søgninger på.
Altså et ord, som ingen søger efter.

For eksempel ordet: optimeringsplugin.

Det er et ord, jeg sagtens kan bruge i min hverdag, men der er altså ikke nogen (andre end mig), der bruger det ord. Og slet ikke nogen, der søger efter det.

Derfor vil tiden og kræfterne være mere eller mindre spildte
hvis jeg valgte at bruge et søgeord, som ingen søgte på.

Derfor: brug tiden på, at finde ud af, hvad dine kunder søger på – for at finde sådan en som dig.
Skal du skrive en side, der giver dine læsere svar på det, du tror, de søger på. Så skal du sikre dig, at du vælger et ord eller sætning, der er søgninger på.
Yoast SEO kan ikke regne ud, om FOKUS søgeordet er ét søgeord, dine kunder søger efter.
Hvis du skal sikre dig, at du optimerer dine sider til det folk søger efter, så kræver det, at du laver en søgeordsanalyseSøgeordsanalyse. Og det er så en helt anden snak. Den vil jeg gerne tage med dig, hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad præcist dine kunder søger efter, for at finde sådan én, som dig. Søgeordsanalyse start her.
PS. Du kan godt have blogindlæg eller landingssider på din hjemmeside, der ikke kan optimeres til noget dine kunder søger efter.

Sagtens.

For eksempel din salgsside, produktside eller din om-side.
Pps. Jeg synes stadig, det er en god idé at bruge tid på hver enkelt side, selvom der ikke er søgninger på det.

SEO er et helhedsperspektiv.

Det er vigtigt, at du skaber en god læsebar og “google-venlig” side. Også dem, som ikke direkte er søgbare.

SEO er et helhedsperspektiv

Det er vigtigt, at du skaber en god læsebar og “google-venlig” side. Også dem, som ikke direkte er søgbare.
skriv til rigtige mennesker

Sådan bruger du Yoast SEO

Nu ved du, hvorfor du skal bruge Yoast SEO.
Du ved, hvorfor det er vigtigt, at få indstillet Yoast SEO korrekt.
Du ved, hvad Yoast gør og ikke gør for dig.
Nu skal vi kigge på, hvordan du bruger Yoast SEO.

For dig, der er vant til at bruge Yoast SEO, så er der måske ikke så meget nyt.
Du kender til processen, og så kan jeg kun sige: Prioriter opgaven, og fortsæt det gode arbejde.
Viceværten og pædagogen uddeler gerne grønne prikker til dig.
Til dig, der skal i gang med Yoast SEO igen (med fornyet energi) eller for første gang

Lad os tage den sammen. Her. Nu.

Billedet her under viser Yoast SEO boksen under dit blogindlæg eller landingsside.
Start her
Skriv dit fokus søgeords frase.
skriv søgeordsfasen her

Vælg redigér snippet, og start med din sidetitel

Skriv en god én. Tænk på den, som den første og vigtigste overskrift af dem alle.
Alt efter, hvad du har valgt at gøre i dine indstillinger, så skal du udfylde det hele.
Eller blot noget af teksten.
Som du kan se på billedet, så har jeg titlen til at stå. Den arbejder jeg ud fra. Nogle gange fjerner jeg den og starter forfra. Andre gange tilføjer jeg blot ekstra tekst.

Dernæst skriver du en god Metabeskrivelse

Og ligeså vigtig din overskrift er – ligeså vigtig er denne tekst, som skal støtte op omkring din sidetitel.
Anbefaling: Hvis du gerne vil blive skarp til at skrive gode sidetitler og metabeskrivelser, så kan jeg varmt anbefale dig, at læse Vibekes blogindlæg om netop de to ting. Vibeke er kvinden bag bureaubystorm.dk
Det er hende, der har lært mig, hvordan jeg bruger mit krudt bedst muligt på denne del.
Hun er den knivskarpe tekstforfatter. Og er så god til at forklare det – i et sprog, der er til at forstå.

Så jeg lader Vibeke få ordet her:
Klik her på Vibekes guide til: Sidetitler og metabeskrivelser. På den ikke-tekniske måde.

Bemærk, når du indsætter sidetitlen og metabeskrivelsen 

Du skal være opmærksom på, at mængden af ord kan snyde. Det betyder, at Yoast SEO viser dig, at det er ok med længden. Men Google mener noget andet.
Derfor er det en god ide, at lave en ordoptælling, så du sikre dig, at ikke overskrifter den anbefalede længde på teksten.
Her har jeg før set at SEO giver en grøn OK streg, men i Google er sætningen for lang.
Derfor tjek ord-tællingen. Eller brug CTR Tool til at hjælp.
Sidste ting: Klik på SEO-analysen
Her får du et indblik over, det du du mangler at gøre. Eller hvad du har gjort, som af en eller anden grund ikke er rigtigt.

Listen er lang. Måske?

Men prioritér den, og gå slavisk til værks.

Det betaler sig.
Så….. nu ved du, hvorfor du har Yoast SEO og hvordan du bruger det.

Nu ved du, hvad Yoast SEO er. Og hvad det rent faktisk gør på din hjemmeside.

Du ved, hvorfor så mange har sagt til dig, at det er vigtigt at få Yoast installeret.

Og så har du taget den skridtet videre og fået indstillet Yoast korrekt, ik? Så din kon-kollegaer i branchen vil være drønmisundelige, hvis de vidste det.

Rent håber jeg, at du vil bruge tiden på Yoast, nu hvor du ved hvor vigtigt det er.

Jeg håber også du sidder med fornemmelsen af, at det her med Yoast SEO halløj – det har du styr på nu. Det er Cool.
tiltræk kunder

Missionen er klaret.

Jeg vil gerne på viceværten, pædagogens og egne vegne takke, fordi du fulgte med hele vejen.

Jeg håber, at du har lyst til at dele dette indlæg med andre, du ved sidder med samme udfordring, som du sad med for bare 30 minutter siden.

Det vil gøre mig kisteglad at vide at flere af din megaseje slags får styr på det der Yoast SEO halløj.
Copyright © 2024 All Rights Reserved
magnifiercrossmenu