Hanne Østergaard logo

Hvad er Google Search Console?

Hvad er Google Search Console? Og hvorfor skal du bruge det?

Hvad er Google search Console?
Hanne Østergård
Udgivet: 29. september 2022
Opdateret: 17. oktober 2023
Google Search Console er et program, der analyserer, overvåger og kan hjælpe dig i arbejdet med at optimere din hjemmeside. Til at skabe en bedre indeksering og bedre synlighed – så du kan nå ud til endnu flere potentielle læsere og købere. Det er en slags 3 i 1 tjeneste (en form for kinderæg fra Google til dig). Og så er det et gratis program fra Google.
Google Search Console samler al din data omkring trafikken, som din hjemmeside tiltrækker. Google Search Console kan derfor bruges til mange (flere) forskellige formål. Det er dem, jeg gerne vil dykke ned i med dig i det her blogindlæg.

Du kan læse om …hvorfor du skal bruge krudt på Google Search Console

- hvad ulemperne og faldgruberne kan være

- hvornår du bør bruge Google Search Console

- hvordan du bruger Google Search Console til at analysere din trafik

- hvordan du bruger Google Search Console til at optimere din hjemmeside

- hvordan du bruger Google Search Console til at overvåge din hjemmeside

- min egen lille nørde version af Google Search Console og en uddybning af, hvad det er tjenesten kan, hvis vi spiller på samme hold som Google.

Er du klar? Så lad os komme i gang.

Hvorfor skal du bruge Google Search Console?

Google stiller programmet til rådighed og hjælper dig (gratis) med at få mest muligt ud af din tid og dit arbejde på Google. Det er værd at tage med. Google Search Console giver også mange guidelines til, hvad du skal gøre for at forbedre det. Og hvorfor det er vigtigt for din synlighed.
Min anbefaling her er, at du gør brug af de programmer, som du kan tilgå uden at betale for et program, der kan det samme. Få mest muligt ud af den viden, du kan få om dine potentielle kunder og læsere. Brug det du har. Tag ejerskab over dine data og kombinér det med din egen viden og erfaring, sådan at du får mest muligt ud af det.
Der findes selvfølgelig rigtig mange programmer til at hjælpe dig med at forbedre og optimere din hjemmeside og din synlighed på Google. Virkelig mange programmer. Fede programmer, men også programmer, som kan gøre din SEO-optimering endnu mere kompliceret, end godt er (hvis du kender mig, ved du, at jeg insisterer på, at SEO skal være til at forstå for alle). Noget helt andet er, at nogle af de her programmer koster en mindre formue. Og får du ikke brugt programmerne nok, så vil jeg anbefale dig, at du starter med at bruge Google Search Console.

Men er der ingen ulemper ved at bruge Google Search Console?

Lad mig være helt ærlig over for dig: Google vil gerne hjælpe. Og så alligevel ikke. Det er ikke alle informationer, du kan få om brugeren og den besøgende. Og det bliver sværere og sværere. Derfor er det godt, at kombinere Google Search Console med andre programmer, hvis der er nogle dele af din forretning og optimeringsarbejde, hvor du bliver begrænset af, hvad Googles egne programmer kan og vil fortælle dig.

Hvornår skal du bruge din Search Console på Google? (NU)

Du kan bruge det nu. Og det bør du. Det er min helt klare opfordring til dig.
Uanset om du er nybegynder, let øvet eller SEO-ninja, så er Google Search Console et rigtig godt program til formålet, så min anbefaling er, at du kommer i gang hurtigst muligt. Du kan læse Googles guide til, hvordan du opretter dig her.
Som en del af din SEO strategi er der flere parametre at optimere på (hvis du ikke har en, så start med at læse om, hvordan du får sammensat en SEO strategi her). Disse parametre har direkte eller indirekte indflydelse på dine placeringer på Google. Det kan være: Stigninger eller fald i den organiske trafik – eller – stigninger eller fald på placeringerne af de vigtigste søgeord – eller – fejl i indekseringen.

Derudover kan Google Search Console også være med til at skabe overblik og struktur, når du skal arbejde med din søgeordsanalyse. For eksempel når du skal finde nye indgangsvinkler til emner, du allerede har skrevet om. Eller når du skal finde på emner, du kan skrive om på dine sociale medier – eller i dine nyhedsbreve. Og når du skal forstå den trafik, du tiltrækker til din hjemmeside endnu bedre.

Google Search Console – kom godt i gang (og forstå, hvorfor jeg anbefaler dig at bruge det)

Som jeg nævnte i starten, er der særligt 3 formål, som Google Search Console er geniale til. Dem vil jeg gerne præsentere dig for nu – og selvfølgelig også ved hvert formål fortælle dig, hvordan du rent faktisk gør, og hvad du kan forvente af dit arbejde.

#1 Analyse af din trafik

I Google Search Console kan du først og fremmest få en analyse af, hvilke sider (med hvilke søgeord) der bliver vist fra din hjemmeside på Google. Med andre ord: Du kan få et indblik i, hvor ofte din hjemmeside bliver eksponeret over for læseren. Derudover kan du se, hvilken placering din hjemmeside har på det enkelte søgeord, og hvor ofte det giver dig et “besøg” til hjemmesiden. Men mere om det, når vi senere kigger nærmere på, hvad du kan bruge den viden til.

Google Search Console vs. Google analytics (de kan noget forskelligt – og derfor bør du bruge dem sammen)

Google Search Console deler data omkring trafikken til din side. Hvorimod Google Analytics genererer data omkring det, der sker på din hjemmeside, når trafikken er kommet ind på siden. Det er den store forskel på de to tjenester.

Men. I min bog gør du klogt i at koble Google Search Console og Google Analytics sammen, så du kan samle informationerne om trafikken og adfærden ét sted. Du kan altså trække data fra Google Search Console ind i Google Analytics og få den samme oplysning om trafikken til hjemmesiden – i Google Search Console.

Men holdt lige engang … Google Search Console kan mere end det, så du kan ikke være helt fri for at logge ind begge steder. Til gengæld kan det være en del mere overskueligt at bruge Google Search Console, når du skal fejlrette og finde optimeringsmuligheder for din hjemmeside.

Men hvorfor har du brug for den her analyse?

Det, du kan bruge den her viden og data til, er at forstå trafikken til din hjemmeside. Forstå, hvad der rent faktisk er værdifuldt for forretningen. Det vil sige: Hvilke sider der skaber trafik, besøg, og hvilke sider der ikke gør. Som nævnt før, så er det en analyse af trafikken til din hjemmeside. Men ikke en analyse af, hvad der sker, når brugeren kommer ind på din hjemmeside.
Det, du kan bruge analysen til, er at få et bedre indblik i din trafik. Får du den rigtige og den mest muligt relevante trafik ind til din hjemmeside? Får du trafik ind på de søgeord, som du har optimeret til? Eller er det nogle helt andre retninger, som skaber trafikken? Er det her godt er skidt?
Den trafik, du skaber lige nu – er det trafik, der rent faktisk kan genere kunder i butikken – eller ordrer, hvis vi taler om en webshop?

Er der trafik, der skaber forvirring – eller værre; er der trafik, der ødelægger formålet med din hjemmeside? For eksempel hvis du har skiftet retning i din forretning. Udfordringen er, hvis du tiltrækker trafik, som ikke gavner din forretning. Og som “skuffer” dine besøgende. Det kommer på længere sigt til at betyde, at du får en stor bouncerate – afvisningsprocent. Og det kommer til at gå ud over hjemmesiden. Fordi Google kan se, at de besøgende lynhurtigt smutter fra din side igen.

Du kan også bruge analysen til at skabe endnu mere trafik. De søgeord, som har stor eksponering, men som endnu ikke har en god placeringer, kan du lægge en strategi for at forbedre.

#2 Optimering af din hjemmeside

Google Search Console er også et program, du kan bruge til at optimere din hjemmeside. En slags online analyseprogram af din hjemmesides tilstand. Her får du informationer om, hvilke fejl og mangler din hjemmeside har, og hvor Google har problemer med at indeksere din hjemmeside. Det betyder, at du kan måle effektiviteten af din hjemmeside.

Hvorfor bruge krudt på at gennemgå din side for fejl og mangler?

Jeg har sagt det før og gør det gerne igen: Grunden, til at du kan tiltrække organisk relevant og værdifuld trafik til din hjemmeside, er, når der er styr på det fundamentale på din hjemmeside. Når Google kan indeksere og forstå din hjemmesides indhold. Du opnår det bedste resultat ved simpelthen at følge Googles guide for god skik. Sagt lidt kækt: Du har samme mulighed chance, som dine konkurrenter har for at få dit indhold delt med dine potentielle kunder. Det er de samme regler, der gælder for dig, som dine konkurrenter. Det er bare et spørgsmål om, hvem der er bedst til at få mest muligt ud af muligheder.
Lad os lige slå det her fast: Det her er ikke for Googles skyld. Det er for dine kunders skyld. De er grunden til, at du gør det her. Hvis du har problemer på hjemmesiden med at få nogle sider indekseret, så er det dine potentielle kunder, det går ud over. De får ikke adgang til siden (en side, som de jo har brug for).

Hvis det er opsætningen af din hjemmeside, der gør det svært at tilgå siden fra mobilen, så er det dine potentielle kunder, det går udover. Derfor er denne optimering og vedligeholdelse og overvågning af den et afgørende must for at få skabt organisk trafik.
google search console

Dine links er en guldmine

Lad os dykke ned i oversigten over dine links. Både de interne og eksterne links. Det er en guldmine, hvis du spørger mig. Det er her vi kan skabe ekstra værdi. Din interne linkbuilding struktur siger i virkeligheden ret meget om dit indhold. Og de fleste ved slet ikke, hvor stor betydning det kan have.

Lad os kigge på det.
interne links

Første kolonne er “Eksterne links, der linker til din side”

Her er det relevant at kigge på, hvilke sider der får flest eksterne links. Er det forsiden, der får alle links, eller er de fordelt ud på de vigtigste undersider? Det, du også kan blive klogere på, er, hvilke sider andre ser som værdifulde og ønske at linke hertil.

Anden kolonne: Interne links:

Det er din interne linkbuilding, der synliggøres med antal interne links til hver side. Alt efter om det er en hjemmeside eller en webshop, du arbejder på, er det denne fordeling af interne links forskellig. Øvelsen her at sørge for, at de vigtigste sider bliver linket til. Derudover skal sikre dig, at der er en god struktur på hele hjemmesiden.

Sagen er den, at den interne linkbuilding er en slags indholdsfortegnelse til Google om, hvilke sider der hænger sammen. Hvilke sider der er vigtige, og hvilke sider Google skal vægte højt. Set med kundens (brugeren) øjne er din interne linkbuilding din måde at hjælpe ham eller hende til at finde rundt og finde den viden, som personen har brug for at få.

Det kan være et stort arbejde at gå i gang med, og her vil jeg klart anbefale, at du får styr på strategien for den interne linkbuilding først. Derfra kan du tilgå denne oversigt og sikre dig, at du får alle fordele ved at linke internt.
Så har vi “Websites, der linker mest”:
Eksterne sider, der linker til din hjemmeside, og gør det flere gange. Det kan være links fra sociale medier eller forums. Her vil fordelingen af eksterne links være værd at gennemgå for at finde frem til, hvor du får links fra.

Hvorfor bruge tid på at optimere dine links?

Skal du arbejde med din interne linkbuilding, så er Google Search Console et godt sted at starte. Her vil du ret hurtigt kunne danne dig et overblik og få de informationer, du skal bruge for at forbedre dine interne links. Igen skal du tænke på, hvordan du kan hjælpe den besøgende til at finde rundt på hjemmesiden og gøre det nemt at få din hjælp. Derved skal du forstå, hvordan Google kommer igennem din hjemmeside via interne links.

Skal du arbejde mere målrettet med ekstern linkbuilding, så er Google Search Console ikke helt nok. Du kan læse mere om ekstern linkbuilding i mit andet blogindlæg her.

#3 Overvågning af din hjemmeside

Til sidst – men ikke mindst – kan du også bruge Google Search Console som en overvågningstjeneste, der kan hjælpe dig med at holde dig ajour med dine placeringer på Google. Tjenesten kan også fortælle dig om fejl og mangler, der opstår i forbindelse med for eksempel nye opdateringer fra Google.

Her kan jeg nævne, at når der kommer en ny opdatering fra Google, så går der for nogen en rum tid, før virkningerne heraf kan ses. Her er Google Search Console en hjælpende hånd. Fordi fejlen bliver fanget her i forhold til de nye opdateringer, og du vil lynhurtigt kunne se virkningen heraf og kunne få en forklaring på, hvorfor din side ikke lever op til opdateringen eller forandringens krav.

Det betyder, at du kan forbedre og optimere din side løbende, når du holder dig opdateret.

Sådan gør du, når du logger ind på din Google Search Console

Her vil jeg gennemgå, hvordan du angriber de tre ting, som din Google Search Console kan hjælpe dig med. Så hvis du selv er klar til at smøge ærmerne op, så læse med her:

#1 Sådan analyserer du den organiske trafik til din hjemmeside

Lad os starte med at se på det, der møder dig, når du lukker ind i Google Search Console:
billede til google search console

Lad os dykke ned i din analyse af den organiske trafik, og hvordan du kan bruge det i dit SEO-arbejde. Som billedet viser får du data omkring; eksponeringer, antal klik, gennemsnitlige CTR og den gennemsnitlige placering.

Lad os tage dem én af gangen:

Eksponeringerne

Antal eksponeringer er et udtryk for, hvor mange gange Googler har valgt at dele din side – i søgeresultaterne – for en potentiel læser. Det vil sige at eksponeringen af din hjemmeside i søgeresultaterne. Det kan både være visning af et blogindlæg, et billede og/eller dine faste landingssider – det vil sige om-siden, produktsiden med flere.
eksponeringer i google search console

Antal klik

Antal klik er, hvor mange gange en bruger har klikket sig videre til din hjemmeside fra Google.
antal klik i google search console

CTR

Den gennemsnitlige CTR – også kaldet Click Through Rate – er den procentdel af eksponeringer, der resulterer i et klik.
ctr i google search console

Position

Og sidst: Den gennemsnitlige position er din hjemmesides gennemsnitlige position i søgeresultaterne.

Du får her en analyse af den organiske trafik til din hjemmeside. En analyse fra din nuværende online tilstedeværelse – synlighed overfor dine kunder. Det betyder, at du lynhurtigt kan danne dig et overblik over, hvilke søgeord der skaber trafikken ind til din hjemmeside.

Du kan også se, hvilke søgeord/sider der bliver eksponeret mange gange, men som ikke skaber trafik til hjemmesiden. Dertil kan du se, hvilke sider der performer bedst. Det vil sige: Hvilke sider har en høj CTR?
placeringer i Google search

#2 Sådan optimerer du eksisterende indhold (og tager dig af de fejl og mangler, der er)

Lad os tage et kig på, hvad du kan se inde på Google Search Console:
optimering af indhold google search console
Nu kommer vi til den, som gør, at første del (analysen) overhovedet er mulig. Her handler det om at få optimeret og forbedret din hjemmeside, så Google ikke løber ind i forhindringer, der gør det svært at indeksere og analysere din hjemme. Det er også her, at du får muligheden for at blive klogere på, hvordan Google indekserer og forstår indholdet på din hjemmeside.

På billedet herover kigger på du oversigten i venstre side at Google Search Console.

Her kan du få adgang til at se følgende punkter:

- Dækning
- Sitemaps
- Fjernelser
- Sideoplevelse
- Vigtige netstatistikker
- Mobilvenligheden
- Breadcrumbs
- Produkter
- Søgefelt til website links

Lad os dykke særligt ned i dækningen og links (selvom det hele selvfølgelig er vigtigt)

Min anbefaling er, at du gennemgå alle punkterne slavisk og får rettet eventuelle fejl og mangler. Men hvis jeg alligevel skal fremhæve to, så er det dækningen og links. Hvorfor? Fordi mit fokus altid er, hvad kan vi gøre for at optimere, forbedre og skabe endnu mere organisk trafik. Og det er de to geniale til.

Lad os tage udgangspunkt i det her screenshot:
dækning i Google search console

Hvad du skal være opmærksom på, når det handler om dækningen:

Her kan du se, hvis Google ikke kan indeksere dine sider – eller en del af dem. Du kan se, hvilke sider der er indekseret, sider med fejl og sider, der er ekskluderet. Bevidst eller ej.

Det vil være det første sted at starte. Vi skal have styr på, hvilke sider du giver Google besked om at få indekseret. Og du kan have rettet eventuelle fejl og mangler.

Det er er altså her, du løser indekseringsproblemer og anmoder om ny indeksering af nyt eller opdateret indhold.
Du kan også se, hvis der er nogle sider, der af en eller anden grund ikke kan indekseres (så vil de fremgå som fejl). Det er vigtigt at holde øje med, fordi det betyder, at du rent faktisk kan gå glip af trafik til dine hjemmeside. Det, du skal gøre, er at klikke på fejlene og finde årsagen til fejlen.

Det kan også være sider, der er indekseret, men af en eller anden grund alligevel indeholder fejl. Her skal du også gennemgå specifikationerne og finde årsagen til fejlen.

Så er der de gyldige sider. Alt er godt her. Her kan dit tjek handle om, at du får stemt af med, at det er det antal sider, som din side i dag indeholder.

Og den sidste i rækken: Sider, der er eksluderet. Sider, som du ikke ønsker, at Google skal indeksere eller vise til brugere på Google. Det kan der være flere grunde til. Men her er det vigtigt, at du får tjekket listen, så du er sikker på, at alt også er i orden her.

#3 Sådan overvåger du dine data – og sådan bruger du den data, du får

Vedligeholdelse og ihærdighed – kontinuerligt arbejde med SEO er altafgørende. Der kommer hele tiden nye konkurrenter til. Der sker ændringer i opdateringerne fra Google. Alt kan forandre sig. Derfor er overvågning af din online tilstedeværelse altid vigtig.

Det kan du bruge Google Search Console til. Du kan modtage advarsler, når Google støder på problemer med indeksering, spam eller andre problemer på dit website. Det er en god idé, så du hele tiden er et skridt foran.

Dertil vil jeg anbefale, at gennemgangen af din Google Search Console er en del af dit SEO arbejde – gerne på månedsbasis. Alt efter, hvor mange ændringer, du foretager på hjemmesiden. Men især også, hvis du ønsker at holde kadencen med dine placeringer på de vigtigste søgeord. Her er det ikke nok at holde øje – der er nødt til også at være handling bag. Og i det fleste tilfælde handler det om at fejlrette, optimere indhold, skabe flere backlinks og vedligeholde den interne links building. Derfor er overvågningen vigtig.

Hvis du (ligesom jeg) godt kan li’ at nørde SEO, så læs med her

Det var de tre formål, som Google Search Console er eminent til. Men lad os dykke ned i Google Search Console – nørde versionen (den, som de andre ikke taler om, men som jeg især bruger for at vækste den organiske trafik for mine kunder).

Når Google og du spiller sammen. Spiller hinanden gode. Det starter blandt andet med, at du bruger Google Search Console.



Hvordan?

Jo, det går cirka sådan her …

Du har fundet søgeord og skaber godt content på dine hjemmeside
Du har optimeret og fejlrettet efter alle kunstens regler
Du har skabt organisk trafik, og du får mere data ind omkring trafikken
Du har forbedret dine placeringer, og dermed får du mere organisk trafik ind på din hjemmeside
Alt er godt (og du bliver klogere)
Bonus: Det gør Google også (og det kommer også dig til gode)
… for det er her, magien opstår.

Din hjemmeside bliver nu eksponeret for flere søgeord, end du selv har optimeret din side til. Fordi Google begynder at se sammenhængen med din hjemmeside. Dine værdifulde blogindlæg indeholder flere ord og vendinger, som Google kan se en sammenhæng mellem – og dermed får du nu data på de nye søgeord, som Google indekserer din hjemmeside til.

Så begynder det at blive interessant.

Nogle af de nye søgeord har måske ikke den bedste placering. Endnu (bare vent, det skal nok komme).

Her er Google Search Console tricket:

Hvis du løbendene gennemgår de nye søgeord og vælger dem ud, som giver mening for din forretning (jeg anbefaler dig at bruge søgeord, som er tættere på en konvertering hos dig). Så brug de søgeord til at skabe nye blogindlæg, som lige præcis er optimeret til denne nye søgning. Det gør dit SEO-arbejde mere struktureret, værdifuldt, og det vil kunne ses i resultaterne.
Tiltræk flere kunder

Sagt på godt jysk…

Dit SEO-arbejde skal ikke være besværligt og alt for langhåret. For så kommer du måske aldrig rigtigt i gang. Og her kan Google Search Console være et godt sted at starte.

Hvis du skal tage tre ting med dig fra blogindlægget her, så husk på, at Google Search Console kan hjælpe dig med …

#1 Analyse af din organiske trafik, så du kan skabe endnu mere af det.
#2 Optimering af det, du allerede har, så du kan mere ud af din online forretning.
#3 Overvågning, fordi det betaler sig få løst problemerne løbende.

Jeg har gået hele vejen selv

Hanne Østergård.
Business- og SEOmentor med speciale i at tiltrække trafik, der konverterer kunder.
12 års erfaring som SEOmentor og webshopejer.
Certificeret ekspert i emotionelle kundetyper hos Institut for Kundetyper.

Jeg forklarer tingene, så selv din bedstemor kan forstå, at linkbuilding er vigtig.

Jeg vælger mine kunder med omhu. Når vi to først har sagt ja til hinanden, så får du mig 120%. Det betyder, at jeg giver dig, hvad jeg har i min iværksætter-rygsæk. Og jeg er ikke bleg for at dele ud af min netværk. 
Ja tak - lad os få en snak
Copyright © 2024 All Rights Reserved
magnifiercrossmenu